BakkeholmIslandske heste
 

2016 - Nyheder om livet med islandske heste på og omkring Bakkeholm

 

Nyheder 2015  Nyheder 2014  Nyheder 2013  Nyheder 2012  Nyheder 2011   Nyheder 2010               

 

 

14.12.16: Opsummering af det sidste halve år!

Mem

Efter DM gik turen til Luxemborg til Midt Europæiske Mesterskaber. Her lykkedes det Charlotte og Sæla at gøre rent bord igen med to guldmedaljer i henholdsvis 250 m pas og 100 m pas. Perla gjorde det også fantastisk godt med sølv i 150 m pas og en fjerdeplads i speedpas kun 0,01 sek efter Verdensmesteren. Bumle klarede sig frem til B-finalen i firgang. Her var hun virkelig godt gående indtil hun halvvejs inde i den frie tølt tabte en sko og vi måtte tage op i skridt. Sådan kan det gå. Til MEM vandt Charlotte Feather prize, hvor præmien udover den store ære det var også bestod af en helt ny sadel. Det blev også til hele 4 nomineringer for god og harmonisk riding. Dette blev givet for min hestevenlige og rolige aerodynamiske måde at ride pas på kombineret med gode resultater. Stolt med stolt på.

Passchampionat

Fabelagtigt gik det til Passchampionat i Verden i Tyskland, hvor pasprinsesserne endnu engang brillerede. Sæla vandt 250 m pas i tiden 21,92 og vandt også speepassen i tiden 7,53. Perla vandt 150 m pas i tiden 14,68 og måtte kun se sig slået af staldveninden i speedpassen. Så tre guld og en sølv til tøserne, det er ikke så ringe endda, hvis man selv må sige det😉.

Hervör Blesastaðir

Af andre nyheder bør nævnes Maltes fødselsdagsgave Hervör fra Blesastöðum. En skøn 5-års hoppe efter Møller fra Blesastöðum. Hun kom til Danmark i oktober og lever op til alle Maltes og vores forventninger til hende. Hun kan ræse i skoven, tølte langsomt, trave hurtigt og omvendt, gå over bomme og meget mere en ung glad dreng kan finde på at lave med sin hest.

Julefirmakeppni 

Årets sidste meget vigtige og prestigefyldte event er Julefirmakeppni på Bakkeholm d. 27/12 kl 11. Her dyster alle fra skovtursrytteren til Verdensmesteren i klasser fra let til elite. Man tror, at det bare er for sjov, men næh nej, det er skam en stor ting at deltage i. Kom selv og se😃

World ranking list 2016

Hvordan gik det så med den der placering for Charlotte på Verdensranglisten, sidder du måske og tænker...

jo vi ligger skam stadig nr 1 i speedpas! 

Det er måske også værd at bemærke, at efter en hel sæson med mange starter i 250 m pas på tre forskellige heste har Charlotte formået at få hurtigste tid hver eneste gang.

17-07-2016: Charlotte 1'er på årets worldranking

Med tiderne 7,57 og 7,60 på Sæla i 2016 indtager Charlotte den øjeblikkelige førsteplads i Speedpas på verdensranglisten. Det er uofficielt, da DM-resultaterne endnu ikke er indberettet til FEIF, men den registrerede 1'er schweitziske Markus Schoch har et gennemsnit for de to bedste resultater på 7,595. Og så skal det da med, at den regerende verdensmester blot ligger som treer slet ikke i nærheden af Charlottes bedste tider. Det bliver spændende til næste store sports-begivenhed MEM - Midteuropæiske Mesterskab i Tyskland/Luxembourg i slutningen af august.

16-07-2016: Farvel til en legende og goddag til sønnen

Lykill tog i dag retur til Lipperthof efter et meget beskedent antal hopper. Tilgengæld venter der pænt mange til sønnen Spóliant, som til aften er kommet direkte fra de tyske mesterskaber med sin første tyske mesterskabsmedalje i sportsklasserne i bagagen. Spóliant hentede bronze i femgangskombinationen og en A-finale i femgang. Det lover godt for fremtiden.

16-07-2016: Bakkeholms Power Pace Princesses

Ny PR til både Sæla og Perla gav fuldt udbytte og dobbeltsejr foran Søren Madsen. Det blev prikken over i'et i en fantastisk DM i Herning. Tiden for Sæla blev 8,57 på en fortsat regntung bane. Men mest overraskende var det, at Perla i sit andet gennemløb forbedrede hendes tid til ny pr i 8,68.

Træerne vokser selv på sådan en dag ikke ind i himlen. Til morgen mistede Halastjarna et smukt hingsteføl efter Jarl fra Midrika i folingen. Ingen vokspropper før midnat og klokken 05 var det alligevel for sent.

15-07-2016: DM-9.plads til Bumle i T2

Luften var gået lidt af ballonen, da Svava skulle gå B-finale i T2. Det blev en fin visning, men det hårde program med både gædingakeppni, avlsshow og sportsklasser tog toppen af præstationen sammen med, at hun trak i korte strå i valget av volte. Men hun har gjort det fantastisk og i morgen venter A-finalen i Gædingakeppni i B-flok. 

15-07-2016: DM-guldet i hus

Tilskuerne måtte se langt efter endnu et tæt opgør i 250 meter pas. Pga. en meget tung bane tabte Sæla en sko i tredje gennemløb, og dermed rykkede Perla op til et opgør med Søren Madsen. Hun fik dog galop i 4. gennemløb, så resultatlisten fra fredag kom til at gælde med DM-guld til Charlotte og Sæla, og DM-bronze til Charlotte og Perla. Hurra :)

15-07-2016: Verdensmesteren slået på målstregen

I dagens tætteste opgør om 1. pladsen i 250 meter pasløb, var Sæla og Charlotte endnu en gang hurtigst. Verdensmester Søren Madsen lagde sig som vanligt i spidsen med en god start, men Sæla indhentede og passerede verdensmesteren i dagens hurtigste tid under i øvrigt svære forhold med modvind og tung bane. Dermed er det kun lykkes Søren at slå Charlotte ved VM, hvor Sæla som bekendt blev skadet. Perla ligger treer så der venter en spændende dag i morgen.

15-07-2016: Solvindur og Bumle videre til finaler

Super Gædingakeppni-resultater: Bumle er klar til A-finale i B-flok søndag, mens Solvindur har kvalificeret sig til sin første DM-finale med B-finale i A-flok. 

15-07-2016: Elitepræmie til Saga 

"Saga avler meget velbyggede, velrejste rideheste med særdeles god hals og proportioner. Alle afkom er samarbejdsvillige, har rummelige bevægelser og god form. Særligt viser de rigtig god tølt."
 
For de afkom der indgik i bedømmelsen var gennemsnittet for bygningen 8,24 og gennemsnittet for rideegenskaber 7,87. Total 8,00. Saga fra Stutteri Solfaxi afkomskåres i Eliteklassen.
 
Visningen gik rigtig fint og vi på Bakkeholm er stolte. Tak til Agnar, Tryggvi, Jane og Mette Marie for at vise heste og tak til DI-Avl for at muliggøre og arrangere visningen.
 

Endnu en gang tak til Saga for alle de gode oplevelser,

14-07-2016: Første visning af Saga's afkomssamling

Så har Saga's fem bedste afkom været vist samlet for første gang for kåringskomiteen. Det gik fint, selvom de to amatørryttere Jane og Mette Marie havde hænderne fulde, da det gik derudaf på passporet efter Profferne Agnar, Tryggvi og Charlotte. Saga er på vej til Herning, så hun i morgen kan vises med hendes afkom. Endnu et Saga-afkom er i øvrigt til start i DM: Nemlig Svala fra Bakkeholm. I sandhed en hoppe som avler sportsheste. 

14-07-2016: Bumle kvaler til B-finale

DM er godt i gang. Bumle - stævnets travleste hest - har i dag kvalificeret sig til B-finalen i T2 i ny bedste notering 6,93. B-finalen  rides lørdag formiddag. Se hele resultatlisten her.

14-07-2016: Mesterskabstitlerne skal forsvares

Hele to mesterskabstitler og yderligere en sølv og bronze skal forsvares, når Charlotte, pashestene, Solvindur fra Bakkeholm og Svava fra Bakkeholm skal i aktion i nogle travle dage ved DM for Islandsheste i Herning i de næste fire dage. Der er DM i både ovalbane, pas og Gædingakeppni-discipliner og dertil afkomskåring af Saga. Følg med på Bakkeholm eller Charlottes Facebook for hurtige opdateringer og live-resultater.

14-06-2016: Saga afkomskåres i Herning

Prikken over i'et i en fantastisk kåringssæson med to hjemmeavlede heste i første klasse som fløjheste bliver nu afkomskåringen af vores stamhoppe Saga fra Stut. Solfaxi. Hun får fredag som den blot 3. dansk-avlede hoppe elitepræmie for hendes afkom, hvor de fem bedste har en gennemsnitskåring på over 8,00. Med i samlingen er Solvindur fra Bakkeholm (8,23), Svava fra Bakkeholm (8,18), Sol fra Bakkeholm (8,03), Soldan fra Bakkeholm (8,90) og endelig Soley fra Bakkeholm (8,69). Tak til Jane og Mette Marie for at gøre det muligt med lån af deres heste.

09-06-2016: Alrid-stævne gæster Bakkeholm

I den kommende weekend låner islandshesteklubben Dagfari ovalbane, ridehal og græsfolde til at afholde Alridsstævner for 40 ekvipager. Stævnet begynder lørdag med terrænridt og spring i Gribskov og søndag er der dressur, ovalbanediscipling og galopløb på Bakkeholm - læs mere om stævnet her

08-06-2016: Tilmelding åbnet til Bakkeholms stævne

De første mange pladser er allerede booket i vores sommerstævne 2. juli. Du kan stadig nå at være med til stævnet, hvor vi tilbyder lidt anderledes klasser for dem som normalt ikke er konkurrenceaktive - se indbydelse på Sporti.

05-06-2016: Dobbeltsejr til Sæla og 2x bronze til Perla

Der var også i dag fart over feltet. Sæla var urørelig i 100 meter speedpas og satte ny pr med tiden 7,60 en længde foran Søren Madsen, som var i et knivskarpt opgør med Perla. En fantastisk dag for Charlottes pasheste, hvor det også viste sig, at ingen af konkurrenterne i 250 meter pas kunne slå Charlottes tider fra i går. Dermed blev det til dobbelt sejr til Charlotte og Sæla og to 3. pladser til Perla. Svava fik fint i T2-finalen og sluttede på 4. pladsen. Alt i alt en rigtig tilfredsstillende konkurrenceweekend på Hedeland i et fint arrangement af islandshesteklubben Kjarni. 

04-06-2016: Sæla back on track

Pasprinsesserne Sæla og Perla gav den gas i de første gennemløb i 250 meter pasløb i IsiCup. Hurtigst var Sæla, som nu endelig ser ud til at have lagt sin skade helt bag sig. Med tiden 22.45 i 2. gennemløb var Sæla og Charlotte 3 sekunder hurtigere end den regerende verdensmester og verdensrekordholder Søren Madsen fuldte fint trop som treer med 22,95. Charlotte har besluttet at spare begge pasheste til speedpassen i morgen og stiller derfor ikke til start i 3. g 4. gennemløb. Svava var lidt mere Bumle i firgangsudtagelsen, hvor der var lidt uenighed mellem rytter og hest om hvem der skulle vælge gangart.

03-06-2016: Svava fra Bakkeholm i IsiCup-finale

Ny personlig rekord for Bumle alias Svava fra Bakkeholm i den danske afdeling af IsiCup på Hedeland i T2 med 6,90. Det giver samtidig en finale-plads på søndag. Nu venter pasdisciplinerne, hvor Charlotte vandt den samlede turngering i både speedpas og 250 meter sidste år.

01-06-2016: Lykill er landet på Bakkeholm

En af verdens bedste hingste har startet sin bedækningsperiode på Bakkeholm. Lykill fra Blesastödum er i det ankommet til Bakkeholm. Der er fortsat pladser hos Lykill - læs mere om Lykill.

22-05-2016: Glymur-afkom fløjhingst i kåring

Fokus fra Nøddegården gik helt til tops i den internationale kåring i Herning i denne weekend. Med flotte 8,24 blev han ikke blot den bedste hingst i sin alderklasse - hingste på 5 år - men han blev også den højstkårede hingst i hele kåringen. Dermed har Glymurs afkom i høj grad fået deres gennembrud på kåringssiden i dette år. Solvindur fra Bakkeholm lagde for allerede for tre uger siden ved at blive fløjhingst i gruppen 6 års hingste med 8,23.

Bakkeholm fulgte på kåringen også med spænding den 4-årige hingst Skinfaxi fra Lysholm, som har stået på Bakkeholm i det meste af dens liv og som Charlotte har gjort både ryttervant og gangsat. Smukke Skinfaxi nåede op på imponerende 8,22 - meget flot kåring for en 4-års hingst. Vi har allerede en halvsøster til Skinfaxi og så er moren Sæla jo Charlotte pasprinsesse.

17-05-2016: To Sjællandsmesterskaber til Charlotte

 Det blev til sejr både i T.2 med Svava fra Bakkeholm samt i speedpas med Sæla ejet af Lis Lysholm og mor til Skinfaxi (8,22). Derudover vandt Solvindur T.4 og blev nr to i 5.1, Skutla ejet af Jannike Fogh vandt 5.2 med sin fine pas, mens Hvinur fra Bakkeholm ejet af Eva Rode blev nr 1 i 4.3 og nr 2 i T.5. En travl men ret så fantastisk dag for Bakkeholm

15-05-2016: Stribe af finaler til Bakkeholm-ekvipager

Sæla er back on track efter hendes skade ved VM som suverænt  hurtigste hest i Stilpas, men med planlagt for tidlig lægning og nedtagning blev det som forventet til en beskeden bronce. Derudover glæder vi os til 2. pinsedag at se Bakkeholm-avlen: Hvinur, Solvindur, Bumle og Solvindur og endelig Skutla i finalerne.  

13-05-2016: Syv heste fra Bakkeholm til SM

Sjællandsmesterskaberne på Nørregården får som sædvanligt en stærk repræsentation af heste fra Bakkeholm. I år kun med fire ryttere, men i alt otte heste. Charlotte skal nemlig ride heste får både Eva og Jannike og har derfor fem heste med: Sæla i pas-disciplinerne, Bumle aka Svava fra Bakkeholm i firgangang og T2, Solvindur fra Bakkeholm og Jannikes nye femgængerhoppe Skutla i femgang og endelig Eva's Hvinnur fra Bakkeholm. Derudover deltager Jannike med Sirius fra Bakkeholm, Tine med Hrafnfinnur fra Bakkeholm og endelig Vic og hendes hoppe.

03-05-2016: Solvindurs bedækningspris 5.000

Solvindur skal først og fremmest gå stævner i denne sæson. Vi har derfor valgt at tilbyde max fem bedækninger i denne sæson til 5.000 kroner inkl. moms og indberetning. Derudover har vi allerede udbudt en lodtrækningspræmie for deling af Spoliant's opslag på Facebook. Nu får du chancen for at vinde en bedækning igen ved at dele Bakkeholms Facebook-opslag med Lykill. Gå til vores Facebook-side og del/share og skriv, at du har delt i kommentar-feltet, så deltager du i lodtrækning om en gratisk bedækning hos enten Glymur eller Solvindur.

 

02-05-2016: Lykill kommer til Bakkeholm 

Vi har fået en godt tilbud fra Lipperthof. Derfor kan vi fra 1. juni og seks uger frem tilbyde bedækning ved Lykill fra Blesastödum som har stirbe 1. klasses afkom, en BLUB på 125 og så selvfølgelig fra til Spóliant fra Lipperthof. Baggrunden er, at Spóliant kommer nogle uger senere til Bakkeholm, da han skal deltage i tysk mesterskab.

01-05-2016: Solvindur og Svava fløjheste i kåring

Der var røde sløjfer til både Solvindur fra Bakkeholm og Svava fra Bakkeholm, da de blev fløjheste ved den internationale kåring i Herning. Solvindur som vinder af 6-års-klassen og en kåringsfremgang på 2. dagen, så han endte på hele 8,23. Svava forblev på 8,18.

30-04-2016: Saga en af Danmarks bedste alvshopper

Med de flotte resultater for Solvindur og Svava har vores stamhoppe Saga fra Solfaxi nu tre afkom i første klasse (Sol fra Bakkeholm + Solvindur + Svava) og derudover tre med flotte kåring i anden klassen (Soldan, Svala og Soley). Gennemsnittet af de fem bedste er nu over 8 og dermed kan Saga for ærespræmie for afkom. En fantastisk udmærkelse for lige så fantastiske Saga.

30-04-2016: Stor fremgang for Solvindur og Svava

Vi skal lige knibe os selv i armen. Svava fra Bakkeholm efter Kjarni frá Kalfsstödum og Saga fra Solfaxi gik både op i bygning og i ridning i den internationale Fizo-kåring i Herning. Hun er lige nu på fantastiske 8,18 i samlet kåring og så er der stadig mere potentiale i skridt og galop for den 8-årige firgænger-hoppe. 

Den 6-årige hingste Solvindur fra Bakkeholm også efter Saga og Glymur fra Saudarkroki gjorde det om muligt endnu bedre og ligger nu med en samlet kåring på 8,20. 

29-04-2016: Sejr til Bakkeholm-rytter i Gæd

Jannike Fogh med Sirius fra Bakkeholm (efter Glymur) snuppede førstepladsen i Gædingakeppni-stævnet på Nørregården. Tine nappede fjerdepladsen på Hrafnfinnur (efter Depill), mens Kirsten fulgte godt op som 7'er.

29-04-2016: Tre Bakkeholm-ryttere til Gæd på Nørregården

Jannike, Kirsten og Tine præsenterer Bakkeholm i DM-kval-stævnet på Nørregården i Gædingakeppni i denne weekend.

29-04-2016: Deltag i konkurrence om gratis bedækning

Drømmer du om et føl efter Glymur eller hans smukke søn Solvindur, men har ikke pengene til bedækning, så har du chancen. På mandag trækker vi lod om en gratis bedækning hos en af de to - du vælger selv. Du skal bare gå ind på vores Facebook-side og dele (share) vores opslag om Spóliant - klik her

28-04-2016: Saga-børnene Solvindur og Svava til kåring

Glymur-sønnen Solvindur fra Bakkeholm og Kjarni-datteren Svava fra Bakkeholm er sendt afsted til Herning med Charlotte til international FISO-kåring. Vi håber på, at begge går i 1. klasse. I sadlen er ikke som sædvanlig Charlotte, men derimod en af Islands dygtigste kåringsryttere Jakob Svavar Sigurðsson. Tidligere på måneden besøgte Jakob også Bakkeholm for at prøve hestene. Det så lovende ud.

24-04-2016: Sejr i Speedpas til Perla i IsiCup i Sverige

Charlotte og Perla fortsætter, hvor de slap lørdag. I speedpas var både Perla og Sæla på startstregen. Perla var i sit es, og der var ingen i nærheden af hende på den meget regntunge bane. Dermed er Charlotte igen på sejrskurs i IciCup som hun samlet vand i sidste sæson. Sæla var til start for første gang siden hendes skade ved VM og det sad desværre i hende, så hun var bange for igen at ramme sig selv, når det går hurtig. Derfor sprang hun i galop, men med træning, som hun nok komme tilbage øverst på sejrsskamlen. 

23-04-2016: Perla suveræn på 250 m i Sverige

Der var ingen i nærheden af Perla og Charlotte, som var næsten et sekund

08-04-2016: Ti ekvipager fra Bakkeholm til stævne

Årets første lokale worldranking-stævne får deltagelse af ikke mindre end ti ekvipager fra Bakkeholm med Charlotte som deltager på i alt fire af de deltagende heste: Sólvindur som får stævnedebut, Svava som formentlig går sit sidste store stævne før hun skal være avlshoppe, Maney i debut og endelig Sæla som er solgt til Tyskland.

19-03-2016: Svava otter i T2

Efter en virkelig flot finale var det ikke overraskende den tidligere verdensmester Nils-Christian Larsen, som stod som vinder af T2 i IceHorse 2016. Men Svava og Charlotte var også med til at skabe den gode konkurrence og underholdning for de mere end 1.000 tilskuere på lægterne på isstadion i Eindhoven. De endte på en tilfredsstillende ottende plads - se alle resultaterne her

19-03-2016: Perla på glatis - ikke nogen livret

Pashesten Perla og Charlotte er vandt til at vinde, så det blev en lidt anderledes fornemmelse på den glatte is på isstadion i Eindhoven. Det var ikke Perla's kop te. Hun var bange for underlaget og fik aldrig rigtig fart under hovene. Charlotte og Perla endte dog alligevel på en tilfredsstillende 5. plads.

19-03-2016: Svava går i A-finale i Holland

Vores hjemmeavlede Svava fra Bakkeholm efter Saga og Kjarni får en fin afslutning på hendes internationale stævnekarriere. Ved IceHorse i Eindhoven i Holland er hun og Charlotte i dag gået i A-finalen i et imponerende felt af verdensstjerner.

16-03-2016: Kurs mod Eindhoven og Ice Horse

Svava, Perla og Charlotte kommer på glat is lørdag, når tæppet går for Ice Horse Eindhoven i Holland på en 400 meter oval skøjtebane og mange tusinde tilskuere på lægterne. Der venter en rigtig spændende konkurrence med mange af Europas bedste ryttere. Forventninger er størst til Perla på de 70 meter speedpas. Følg med på Facebook og på Ice Horse Eindhoven

07-03-2016: Spóliant kommer 25. juni

Der er kun lidt over fire måneder til, at vi igen har Spóliant på dansk jord. Vi forventer at verdensmesteren ankommer den 25. juni om aftenen. Vi har bookninger fra Sverige, Norge og Danmark, så vi håber og satser på, at vi får fyldt op hos Spóliant, når vi når frem til bedækningssæsonen. Vi har gjort bedækningskontrakter færdig - du kan se den her. Mens vi venter på den 25. juni kan du nyde en stor flok Spóliant-afkom på Bakkeholm i god leg forleden dag. 

06-03-2016: Kursus med Viðar Ingólfsson

Vi har for første gang kursus med islandske Viðar Ingólfsson i weekenden for ryttere fra Bakkeholm og gæster. Viðar  er ganske givet kendt af mange både som kåringsrytter og ikke mindst dygtig sportsrytter og fast mand på det islandske landshold i de seneste år med VM-bronze som bedst fra VM i Berlin i T2.

28-03-2016: Rán bliver i jylland

Det blev kun til et kort visit på Bakkeholm for Feykir-datteren Rán frá Þóroddsstöðum. Efter kort tid på Bakkeholm blev hun lejet ud som avlshoppe. Nu er hendes Spóliant-føl vænnet fra og hun har fundet sig så godt til rette i Jylland, at hun flytter ind hos hendes nye ejer vest for Storebælt

19-02-2016: Worldtølt blev en skuffelse

Efter fire år med Sól fra Bakkeholm som deltager i WorldTølt i Odense og en stribe finaleplaceringer var det denne gang lillesøster Svava fra Bakkeholm aka Bumle som skulle forsøge sig i T2. Men det blev bare ikke Bumle og Charlotte dag. Hesten var langt fra sit normale niveau - og dermed var finalepladserne også uden for rækkevidde. Det banede dog vejen for, at endnu en Saga-datter og helsøster til Bumle Svala fra Bakkeholm sneg sig ind i B-finalen med Tanja Højvang Olsen i sadlen. 

17-02-2016: Sæla fra Bakkeholm solgt til Tyskland

Saga-datteren Sæla fra Bakkeholm efter Depill fra Votmúla er solgt til Tyskland, men bliver i stalden i de næste måneder med henblik på eventuel kåring i foråret.

10-02-2016: Gjalp flyver fra Island

 Vi har købt endnu en pashest hos Takthestar og Gudmundur Bjørgvinsson: Gjálp fra Ytra-Dalsgerdi. Førsteklasses hoppe efter Kraftur fra Bringu kåret med 8,05 og naturligvis 9 for pas. Dermed er der tre hopper i stalden med tider under 23 sekunder på 250 meter.

01-02-2016: Sæla tilbage til genoptræning

Efter en meget lang vinterpause for at komme sig over skaden fra VM er Sæla nu tilbage i stalden på Bakkeholm. Charlotte og ejer Lis og Stald Lysholm ser frem mod VM i Holland og en revance, hvor Sæla kan give konkurrenterne baghjul efter et træls VM på hjemmebane i Herning i august, hvor hesten blev skadet inden det hele rigtig kom igang.

04-01-2016: Rakel solgt til familien Sneholt

Vi ejer nu kun syv Spóliant-føl på Bakkeholm. Smukke Rakel efter Spóliant og Raudhetta fra Bakkeholm er købt af familien Sneholt og flytter til Kokkedal, når foråret nærmer sig.

01-01-2016: Mange oplevelser i vente i 2016

Et nyt spændende år med mange gode stunder i sigte med hestene på Bakkeholm. På den sportslige side bliver de største begivenheder forsvaret af flere danske mesterskaber i juli i Herning til DM Rid og forsvaret af titlen på 150 meter i Midteuropæisk og med tre gode pasheste i stalden er ambitionerne ikke blevet mindre for Charlotte. På avlssiden glæder vi os til endnu en gang at tage imod fantastiske Spóliant vom Lipperthof, mens vi hver dag fryder os over de spændende afkom fra sidste sæson på folden. Det andet store højdepunkt bliver også til midtsommer, når vores lille flok af Jarl-afkom ventes til verden. 

 

 

Præmiooverrækkelse i 250 m pas til MEM

Passchampionat i Verden

Hervör fra Blesastöðum 

 

Bumle aka Svava fra Bakkeholm sjællandsmester i T.2

 

Solvindur fløjhingst med 8,23 ved FIZO-kåring

 

Perla hurtigste hest til Isicup Margarethehof 

 

Svava og Charlotte otter i T2 i Icehorse

Perla i aktion på isen i Eindhoven


Spóliant-afkom med forårsfornemmelser

Gjálp ny pashest klar til 250 m under 23 sek.

Sæla tilbage frisk efter hendes VM-skade. Der er fem måneder til DM-titlerne skal forsvares
 
Rakel fra Bakkeholm efter Spóliant er solgt